Æterisk Spearmintolie
Botanisk navn: Mentha spicata | Oprindelsesland: Kina | Renhed: 100% |
Dyrkning: Konventionel | Fremstilling: Dampdestillation | Plantedele: Blomstrende skud |
Aroma: Hyper-frisk og klar og gennemtrængende, lys, let, sød, grøn og kølig mynte. | Duftnote: Top-note | Dosering: Max. 1 % i hudpleje = max. 15-20 dråber i 100 ml. basisolie. Gerne mindre. |
Strejfer man planten på en vandretur, fortæller plantens rene, klare, let sødlige ”perbermynte”-lignende duft det.
Denne spearmint stammer fra Kina, hvor vindene over markerne fylder luften med sin rene, rensende aroma.
Man behøver dog ikke rejse så langt; de rfleste genkender duften fra tyggegummi, tandpasta, naturlige rengøringsmidler.
God i massageolier, i stedet for pebermynte.
F.eks. kombineret med mandarin eller appelsin.
Smertestillende virkning påvist ved gigtsmerter.
Spearmint udnyttes i både massage, husholdning og rengøring og mod bakterier.
Bl.a. forskes der i hvordan olien kan gøre fisk og skaldyr mere holdbare under transport.
Den klare og karakteristiske duft skyldes plantens høje indhold af den ugiftige komponent L-carvone.
Anvendelse af æterisk spearmint-olie
Aromaterapi, sauna-gus, massage, personlig pleje og husholdning.
Egenskaber:
|
|
|
|
|
|
|
Anvendelse, dosering samt sikkerheds- og evt. forholdsregler se: Sådan bruges den
Kontraindikationer: GRAS status = Generelt regnet for sikker at anvende.Moderat risiko for overfølsomhed. Lav risiko for irritation af slimhinder.
God også sammen med:
Appelsin, citron, citron tea tree, citrongræs, eucalyptus, grapefrugt, lavendel, pebermynte, rosmarin og tea tree.
Samt evt. vores Goloka duftolie af jasmin i fx. potpoirri, duftsten eller aroma-lampe.
Referencer:
Essential Oil Safety – E-Book: A Guide for Health Care Professionals, 2. Edition 2013, s. 428 Robert Tisserand & Rodney Young, 2013.
”Cultivation and Processing of Medicinal Plants,” Hornok, L. John Wiley & Sons, Chichester, UK, 1992.
Simonsen, J. L. (1953). The Terpenes. (2. udgave). Cambridge: Cambridge University Press. s. 394-408.
”Chemical and sensory data supporting the difference between the odors of the enantiomeric carvones” J. Agric food Chem nr. 19 Theodore J. Leitereg, et al.
Mentha spicata as natural analgesia for treatment of pain in osteoarthritis patients
Aromaterapi
Udnyt aroma-terapeutisk ved massage, fordampning i duftlampe, diffusere.
I sauna-gus samt forstøvet i rum-spray, slumre-spray m.m.
Sauna
Samlet antal dråber max. 5 dråber til en liter vand på varme sten.
Sauna booster virkningerne og højere doser kan irritere øjne og luftveje.
Brug altid kun æterisk olie i sauna med samtykke fra øvrige sauna gæster.
Husholdning
Udnyt her både de bakteriedræbende og velduftende egenskaber i Spearmint-olie til rengøring og vasketøj.
Ryst f.eks. lidt op i en flaske opvaskemiddel og/ eller et rengøringsmiddel for en ekstra frisk note.
Skyllemiddel: Frisker sportstøj op. Dosér efter behov med hvid eddike i maskinens rum til skyllemiddel.
Frisk-luft-spray:
Opløs i lille spray-flaske:
8 dråber æterisk spearmint-olie
2 spsk. vodka eller anden ren alkohol
Tilføj evt.
5 dråber citrongræsolie.
Omryst og tilsæt:
2,5 dl. vand
Personlig pleje
Massage: Smertestillende virkning påvist ved gigtsmerter. Masseres ind blandet i f.eks. mandelolie.
Hudpleje: Æterisk spearmint-olie er meget dominerende. Vi anbefaler at bruge langt mindre end maksimum 1% i f.eks. vores mandelolie, E-vitamin-olie eller anden basisolie. Prøv dig frem drypvis.
Badevand og fodbad: Opløs altid æteriske olier i sæbe før de kommes i vandet. Så undgår du, at de flyder ovenpå og klæber sig til huden.
Fodbad: Ca. 3 dråber. Skyl og tør huden.
Karbad: Voksen: ca. 5 – 8 dråber. Skyl og tør huden.
Deodorant: Bland et par dråber op i 100 ml. lunet, flydende, u-rafineret kokosolie og shea-smør for en blid og frisk anti-bakteriel deodorant
Et par dråber æterisk appelsinolie. Og/eller jasmin-duftolie gør duften rundere. Eller mere maskulin med æterisk rosmarinolie
Dosering
Hudpleje: Maksimum 1% i f.eks. mandelolie, E-vitamin-olie eller anden basisolie.
Bemærk: Ved flere æteriske olier: max. 1% for deres samlede andel i pleje, der bliver på huden
Nyttig tommelfingerregel:
Ved sejt flydende æterisk olie svarer 1% typisk til 15 dråber pr. 100 ml. basisolie
Ved tyndt flydende æterisk olie svarer 1% typisk til 20 dråber pr. 100 ml. basisolie
Dosér gerne mindre. Selv lidt gør en forskel.
På nettet findes opskrifter på hudpleje med højere doseringer af æterisk olie.
I EU er fastsat 1% for den samlede andel af æteriske olier i hudpleje, der ikke vaskes af umiddelbart, men forbliver på huden.
Sikkerhedsregler for brug af æteriske olier
|
|
|
|
|
|
Ikke godkendt til indtagelse og læbepleje.
Opbevaring: Mørkt, køligt i lukket, original flaske. Utilgængeligt for børn og dyr.
Holdbarhed: Minimum 1 år fra køb v. korrekt opbevaring.
Lovpligtig advarsel: Livsfarlig at indtage, hvis den kommer i luftvejene. Kan give hudirritation, allergisk reaktion og alvorlig øjenskade. Langvarig skadevirkning på vandlevende organismer. Bortskaf tom flaske forsvarligt.
INCI/Ingrediens: Mentha spicata flowering oil
Allergener:
Navn | Koncentration |
Linalool | 0,2 % |
d-limonene | 24% |
Juridisk disclaimer: Apo Pharm ApS fremfører ingen påstande om den medicinske værdi af de æteriske olier på vores hjemmeside. Præsentationen tjener alene til almen oplysning om oliernes traditionelle brug. Heller ikke hvor oplysningerne underbygges af forskning, har de til hensigt at diagnosticere, behandle, kurere eller forebygge sygdom. Æteriske olier kan aldrig erstatte behandling via egen læge. Du er som bruger fuldt ansvarlig for at forstå og iagttage den korrekte anvendelse af vores æteriske olier. Også ud over hvad der er beskrevet i Sikkerhedsregler for brug af æteriske olier. Herunder at udføre en patch test 48 timer før brug, ved mistanke om eller risiko overfølsomhed. Opskrifterne på hjemmesiden er vejledende og bør justeres efter personligt behov.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.